Gå til hovedindhold

Behandlingsarbejdet

Trampolin i haven på Bakkevej

Indhold

    I solværket udarbejdes der behandlingsplaner for det enkelte barn, hvor der arbejdes med særligt fokus på tre eller fire fokuspunkter, med afsæt i barnets handleplan.

    I Solværket ligger behandlingstiden, når børnene får fri fra skole. Vores behandlingsfokus er individuelt, ud fra behandlingsplanerne, men ofte med fokus på følgende områder.

    Sociale, følelsesmæssige og kognitive kompetencer, samt barnets kropsbevidsthed, selvregulering, forståelse for anbringelsen, selvindsigt, traumatiske oplevelser, selvværd, mm.

    Mange af vores børn har samtaler hos en psykolog, hvor pædagogen ofte er med i starten og slutningen af samtalerne for at støtte barnet.

    Der lægges stor vægt på, at børnene på Bakkevej er en del af lokalsamfundet og kan deltage i forskellige fritidsaktiviteter med den støtte, der er brug for. Vi tænker, at det er vigtigt for børnene, at socialiserer sig med  jævnaldrende og spejle sig i andre. 

    Uanset hvilken form samværet med barnet antager, er den pædagogiske strategi, at se og anerkende barnet/den unge, som et værdifuldt og særegent menneske, der har sine bevæggrunde til at agere, som han eller hun gør. Baseret herpå, kan der opstå et møde, hvor barnet/den unge opnår en mere nuanceret forståelse af sig selv og sin omverden og derigennem udvikler nye mestringsstrategier i sit liv.

    I et teoretisk perspektiv hviler behandlingen og børnesamtalerne på Bakkevej således på et humanistisk, relations orienteret mennesyn, hvor nøgleordene er respekt, åbenhed, autenticitet og omsorg.