Målsætning
Ud fra en pædagogik, der tager udgangspunkt i det enkelte barn, er det Børnehusets mål:
- at yde barnet kærlig omsorg, personlig støtte, rådgivning og behandling tilpasset det individuelle behov, således at barnet kan leve en barndom med mest mulig glæde, tillid og udviklingsmuligheder
- at barnet bliver i stand til at fungere socialt og skolemæssigt til glæde for sig selv og sine omgivelser
- at barnet bliver i stand til at erkende og tackle de vilkår som den familiemæssige baggrund indebærer
Vores mål søger vi at nå ved:
- at tilrettelægge arbejdet således, at børnene har kontaktpersoner, som er gennemgående figurer i deres liv
- at tilrettelægge et hverdagsliv, som er forudsigeligt og fleksibelt på samme tid, og som tager udstrakt hensyn til det enkelte barns ønsker, ressourcer og behov
- at sikre, at alle ansatte benytter en respektfuld omgangsform overfor børnene og hinanden
- at sikre et personale, som er i stand til at se, lytte til, forstå og rumme børnene med den adfærd og de vanskeligheder, børnene har samt at støtte børnene i retning af en positiv udvikling
- at skabe et tæt samarbejde med forældre og andre familiære relationer med respekt og forståelse
- at sikre, at personalet til stadighed udvikles via uddannelse, kurser, fælles og individuel supervision
- at samarbejde aktivt og konstruktivt med barnets skole, fritidsaktiviteter, kammerater og andre relationer
- at sikre gode, varme og hyggelige fysiske rammer
Line Dhiin Rand
Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej / Læring
Telefon:
79 91 83 50
E-mail: Line.Dhiin.Rand@Hedensted.dk