Menneskesyn
Vores menneskesyn på Bakkevej tager først og fremmest udgangspunkt i menneskerettighedsprincippet om, at alle mennesker har et lige og højt værd som menneske, hvor man i kraft af at være et menneske fortjener respekt fra sine omgivelser.
Vi ser mennesket som en unik skabning med en fri vilje. Mennesket kan, ud fra vores menneskesyn, ikke forstås isoleret, men altid i en relation til eller i mødet med et andet menneske. En relation, som har en særlig betydning, hvor vi sætter spor i hinandens hjerter.